Badminton

- fokusering og udvikling

Gørlev Idrætsefterskole

- badmintonlinje teknik og taktik

Badminton på Gørlev

- mindst fire timer om ugen

Badminton

Adrenalinen pumper rundt i kroppen, imens boldene skiftevis smashes i gulvet og rulles på netkanten  - du er i gang med badmintonlinjen på Gørlev Idrætsefterskole!

 

På badmintonlinjen vil du opleve en alsidig, sjov og varieret træning. Du vil hurtigt få en forståelse for både den tekniske- og taktiske del af badminton. Vi lærer dig, hvordan du bevæger dig optimalt på banen, og hvordan du placerer bolden lige udenfor din forsvarsløse modstanders rækkevidde. 

 

På linjen er der både plads til dig, der er rutineret turneringsspiller, og dig, der er nybegynder. Du matches med spillere på dit niveau. Du udfordres derfor dagligt, og skal gøre dit allerbedste for ikke at blive overhalet af din træningsmakker - kampen om at slå bolden i gulvet er begyndt!

 

Er du vild med at konkurrere mod andre engagerede badmintonspillere? Så glæd dig! Der kæmpes om at komme højest på ranglisterne, ligesom vi hvert år planlægger kampe og turneringer - både individuelt og i holdsammenhæng. Vi ønsker at lære af de bedste og tager derfor også gerne ud af huset for eksempel for at se TSS ligakampe.

 

Du vil lære at tænke som en badmintonspiller og tage bevidste valg på banen. Vi træner i en stor hal med 7 tilgængelige badmintonbaner, hvor du får rig mulighed for at udvikle dit talent. Den bedste måde at gøre det på er ved at øve, "fejle", lære og så øve lidt mere. For at hjælpe din udvikling på vej, benytter vi os bl.a. af video- og slowmotionoptagelser, hvor vi sammen kigger på din teknik, samt taler om, og træner de helt små detaljer i dit spil.

 

Underviserne på badmintonlinjen elsker at lege med spillets form og udfordre de vante rammer og tanker. Du vil derfor helt sikkert opleve ny og anderledes input til dit spil og din udvikling. Blandt de erfarne trænere findes der erfaringer og kompetencer der er erhvervet gennem div. træneruddannelser samt mange og alsidige træner- og underviserjobs. Vi har erfaringer med alt fra begyndere til ligaspillere og er opdateret omkring seneste viden indenfor talentudvikling og træning.

 

Har du lyst til at udfordre din fodboldspillende roomie i badminton, er du altid velkommen til at bruge skolens badmintonbaner når skoledagen er slut.

 

På badmintonlinjen glæder vi os til at hjælpe dig med at spille og forstå badminton, som du aldrig har gjort det før.

 

Team Skælskør Slagelse Kommune

Gørlev Idrætsefterskole har en samarbejdsaftale med en af landets mest succesfulde badmintonklubber: Team Skælskør Slagelse.

TSS og Gørlev Idrætsefterskole har en fælles interesse i at skabe fokus på badmintonspillet i lokalområdet.

Aftalen giver skolen en rigtig god mulighed for at sætte endnu mere fokus på badminton. Både som tilskuer til badminton på højeste niveau. I form af ekstra træningsmuligheder - og mulighed for deltagelse i attraktive turneringer.

KLIK HER, for at besøge vores samarbejdspartners hjemmeside.

 

 

Team Skælskør Slagelse Kommune

Gørlev Idrætsefterskole har en samarbejdsaftale med en af landets mest succesfulde badmintonklubber: Team Skælskør Slagelse.

TSS og Gørlev Idrætsefterskole har en fælles interesse i at skabe fokus på badmintonspillet i lokalområdet.

Aftalen giver skolen en rigtig god mulighed for at sætte endnu mere fokus på badminton. Både som tilskuer til badminton på højeste niveau. I form af ekstra træningsmuligheder - og mulighed for deltagelse i attraktive turneringer.

KLIK HER, for at besøge vores samarbejdspartners hjemmeside.

 

 

 

Gørlev Idrætsefterskole
Kirkevangen 13
4281 Gørlev

Tlf.: 58 85 51 64
Email: kontoret(at)idraetsefterskolen.dk