Håndboldlinje

- fuld knald på drenge og piger

Gørlev Idrætsefterskole

- lige i kassen

Fokus og engagement

- masser af udvikling på dit niveau

Håndbold

Tempo, sved på panden og skruebolde. På Hånboldlinjen lærer du at placere bolden i højre hjørne af målet, samtidig med at du bliver udfordret på din kondition og styrke.

 

Vil du gerne prøve kræfter med en af Danmarks mest populære sportsgrene? Det får du mulighed for på Håndboldlinjen. Her er træningen fyldt med høj fart, hurtige retningsskift og intense kampe. Vi guider dig, så du hurtigt finder din plads på banen – enten som fløj, back, streg, playmaker eller målmand. I løbet af året vil du ikke kun opleve, hvordan du selv udvikler dig som spiller, men i den grad også, hvordan hele håndboldholdet udvikler sig sammen.

 

Uanset om du aldrig har haft harpiks på hænderne, eller om du sover med din håndbold under hovedpuden, skal du nok passe ind på håndboldlinjen. Her er træningen nemlig tilpasset dit niveau. Du bliver sat på det hold, hvor dine kompetencer som håndboldspiller kommer bedst muligt i spil. Det vigtigste er nemlig, at der til træning altid er de bedste rammer for, at dit talent kan udvikle sig gennem spændende håndboldspil.

 

Holdånden er helt central på håndboldlinjen. Her bakker man op om hinanden som spillere og om holdene som helhed. Vi deltager i kampen om Sjællandsmesterskabet og spiller mod andre idrætsefterskoler på Sjælland. Stemningen og gejsten er i top når vi spiller håndbold.

 

Udover Sjællandsmesterskaberne spiller vi udfordrende træningskampe mod andre klubhold. Vi inviterer med den allerstørste fornøjelse gamle håndboldspillende elever ind og møde os i nogle brag af årgangsdyst. Specielt i disse kampe mod gamle Gørlevårgange mærker man intensiteten, pulsen og stemningen i det spil vi elsker, håndbold!

 

Håndboldlinjen bruger hele hallen, når vi træner, og når det bliver tid til shorts og tanktop, begiver vi os indimellem udenfor og spiller strandhåndbold på vores flotte sandbane.

 

Med på sidelinjen guides du af kompetente og engagerede instruktører, der ser dit potentiale som håndboldspiller. De er alle træneruddannede og har mange års erfaring med håndboldspillet.

 

Er du fyldt med energi, og er du en rigtig fighter? Så kom og vær med til at gøre håndboldlinjen endnu bedre.

 

 

Gørlev Idrætsefterskole
Kirkevangen 13
4281 Gørlev

Tlf.: 58 85 51 64
Email: kontoret(at)idraetsefterskolen.dk