Rytmelinje

- ynde og kropsbeherskelse

Gørlev Idrætsefterskole

- musik og stemning foran spejlet

Rytmisk gymnastik

- seriøst og sjovt

Rytme

Lær at styre hver enkelt bevægelse i din krop. Oplev, hvordan lyd og bevægelse kombineres på utallige måder. Erfar, hvordan den rytmiske gymnastik er leg og hård træning på en og samme tid.

 

Det vigtigste er, at du elsker at bevæge dig og har lyst til at udforske den rytmiske gymnastik. Når det er på plads, skal vi nok sørge for, at du lærer de vigtigste grundteknikker som for eksempel drejninger, spring over gulv, gulvarbejde og tyngde. 

 

For at være med behøver du ikke nogen gymnastisk erfaring. Men du skal have mod og motivation til at få erfaringen i løbet af dit skoleår. For på rytmelinjen vil vi gerne sørge for udfordrende træningstimer til selv den bedste, samtidig med at nybegynderen ikke glemmes.

 

Vi træner intenst frem mod gymnastikopvisningerne, hvor du får lov til at optræde med de serier og sekvenser, du har lært i løbet af året.

 

Den rytmiske undervisning forgår i gymnastiksalen, hvor du altid kan se dig selv, i de kæmpemæssige spejle. På den måde kan du lynhurtigt selv se, hvordan du kan forbedre dine mooves.

 

Udover spejlene benytter vi os også af forskellige former for håndredskaber. En rigtig rytmisk gymnast skal nemlig være fortrolig med en masse forskellige af slagsen. Vi hjælper dig med at blive skrap med både vimpel, tøndebånd, tov, køller og bolde.

 

Læreren, der underviser på linjen kan sit kram. Mange års af trænererfaring og endnu flere år som rytmisk gymnast. 

 

Glæd dig til en linje med en masse fordybende, legende og eksperimenterende rytme.

 

Gørlev Idrætsefterskole
Kirkevangen 13
4281 Gørlev

Tlf.: 58 85 51 64
Email: kontoret(at)idraetsefterskolen.dk