Badminton
Adrenalinen pumper rundt i kroppen, imens boldene skiftevis smashes i gulvet og rulles på netkanten. Læs mere om badmintonlinjen lige her!
Adrenalinen pumper rundt i kroppen, imens boldene skiftevis smashes i gulvet og rulles på netkanten. Læs mere om badmintonlinjen lige her!
“Jeg lærer mest, når man får lov til at øve sig. Og øve sig det får man lov til her på Gørlev!”
Johannes, elev på badmintonlinjen årgang 20/21
På badmintonlinjen vil du opleve en alsidig, sjov og varieret undervisning. Du vil hurtigt få en forståelse for både den tekniske og taktiske del af badminton.
Vi lærer dig, hvordan du bevæger dig optimalt på banen, og hvordan du teknisk udfører de grundlæggende slag. Den bedste måde at gøre det på er ved at øve, fejle, lære og så øve lidt mere.
Du vil indgå i en træningsgruppe på ca. 25 andre elever på samme niveau som dig, hvilket medfører, at undervisningen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt til netop dit niveau.
Emil Staack og Thomas Dyrting Fynbo
Badmintonlinjen har primært undervisning i Gørlev Hallen, hvor der findes 7 baner, og derudover har vi vores egen idrætshal med 5 baner.
I Gørlev Hallen har badmintonlinjen to boldmaskiner, der bruges i forbindelse med tekniske øvelser.
Har du lyst til at udfordre din roomie eller andre fra skolen i badminton, er du altid velkommen til at bruge skolens badmintonbaner, når skoledagen er slut.
Som alt andet på Gørlev Idrætsefterskole skal du grundlæggende have en positiv indstilling til badminton. Derudover så skal du være indstillet på at være åbensindet og ville lære nyt, specielt i forhold til slagtekniske færdigheder, hvor badminton både kan være kompliceret og svært. Derfor er en god tålmodighed og en vilje til at forfine dine badmintonmæssige færdigheder et must.
Badminton er et hurtigt boldspil, hvilket også stiller krav til din bevægelighed og din vilje til at arbejde hårdt til træning såvel kampsituationer.
Det er et krav, at du selv har badmintonketcher samt hensigtsmæssige indendørs sko. Der er mulighed for at få opstrenget sin ketcher samt købe greb eller lignende.
På badmintonlinjen er der både plads til dig, der er rutineret turneringsspiller, og dig, der er nybegynder.
Du matches med spillere på dit niveau. Du udfordres derfor dagligt, og vi evaluerer løbende elevernes udvikling, så du bliver matchet med spillere på samme niveau.
Der er ikke krav til, at du har spillet badminton før. Badmintonlinjens niveau er bredt fordelt mellem elever, der aldrig har spillet badminton før, til elever, som har trænet og spillet i mange år. Netop derfor opdeles eleverne i forskellige niveauer.
Hvis du ønsker at vide mere om, hvad vi kan tilbyde på Gørlev Idrætsefterskole, så er du velkommen til at kontakte os.
Du kan enten kontakte os ved at benytte kontaktoplysningerne herunder – eller du kan benytte formularen her på siden, og så vil vi vende tilbage til dig snarest muligt.
Adresse:
Kirkevangen 13
4281 Gørlev
Kontakt:
Telefon: 58 85 51 64
E-mail: kontoret@idraetsefterskolen.dk