Undervisningsmiljø
Undervisningsmiljøet og samværet mellem elever er noget, som har særdeles høj prioritet og noget, som vi arbejder med hver dag.
Undervisningsmiljøet og samværet mellem elever er noget, som har særdeles høj prioritet og noget, som vi arbejder med hver dag.
Undervisningsmiljøvurderingen skal beskrive skolens undervisningsmiljø og eventuelle udfordringer. Det er skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, der skal undersøges.
Et velfungerende, sikkert og trygt undervisningsmiljø medvirker til elevernes læring, sundhed, udvikling og trivsel. De rammer, vi har på Gørlev Idrætsefterskole, er vigtige for den enkelte elev, hele elevholdet og alle medarbejdere.
Vi laver undersøgelser af undervisningsmiljøet, og disse undersøgelser bliver offentliggjort her på siden.
Vi arbejder meget med elevernes trivsel og det store fællesskab. I skoleårene 22/23 og 23/24 lavede vi løbende mikromålinger vedrørende elevernes trivsel.
Formålet med disse målinger er at følge elevernes trivsel tæt i løbet af skoleåret. Mikromålingerne bruger vi internt på efterskolen, og de bliver derfor ikke offentliggjort her.
I slutningen af skoleåret laver elever og forældre en evaluering, der tager udgangspunkt i vores værdigrundlag. Her er der bl.a. fokus på trivsel og udvikling. Se mere her.
På Gørlev Idrætsefterskole arbejder vi aktivt for et trygt og inkluderende fællesskab, hvor alle elever trives. Vores antimobbestrategi bygger på skolens værdigrundlag: ansvarlighed, engagement og fællesskab. Vi siger tydeligt nej til mobning – både fysisk, psykisk og digital – og har klare procedurer til at opdage og håndtere det.
Det forpligtende fællesskab er en hjørnesten i hverdagen på vores efterskole. Vi arbejder for at skabe stærke relationer bl.a. gennem fællesskabsfremmende aktiviteter som fællesskabsdage, gymnastik og lejrskole. Vi forventer, at alle elever tager medansvar, siger fra og støtter hinanden i tråd med skolens grundlæggende regel om den positive indstilling, som inkluderer gensidig respekt og hensyn til hinanden.
Især kontaktlærerne følger tæt med i elevernes trivsel, og skolen handler hurtigt og målrettet, hvis mobning opstår. Hos os bliver “jeg” til “vi” – og det forpligter.
Adresse:
Kirkevangen 13
4281 Gørlev
Kontakt:
Telefon: 58 85 51 64
E-mail: kontoret@idraetsefterskolen.dk
CVR-nr. 10676576
EAN-nr. 5740032410853

