Skolevejledning
På Gørlev Idrætsefterskole lægger vi stor vægt på velkvalificeret vejledning af de unge mennesker.
På Gørlev Idrætsefterskole lægger vi stor vægt på velkvalificeret vejledning af de unge mennesker.
Vi vil gennem samtaler, undervisning, brobygningsforløb, OSO og evt. praktik sikre, at den enkelte elev bliver i stand til at træffe et kompetent valg af ungdomsuddannelse.
Omdrejningspunktet i vejledningen er vejledningssamtalerne, som med afsæt i elevens uddannelsesplan fra tidligere drejer sig om elevens faglige, personlige og uddannelsesmæssige udvikling set som en helhed.
Ved første vejledningssamtale vurderes elevens behov for vejledningsaktiviteter, og der foretages en individuel tilrettelæggelse. Alle elever har mindst to samtaler med skolevejlederen i løbet af skoleåret.
Alle elever udarbejder en uddannelsesplan i samarbejde med en skolevejleder. Planen sendes til det valgte uddannelsessted sammen med tilmeldingen.
I et godt vejledningsforløb er forældrene de vigtigste personer for den unge. Derfor lægger vi op til et tæt samarbejde mellem elev, forældre og skolevejleder.
Derudover kan forældrene spille en rolle ved at tale med den unge om uddannelsesplaner eller tage med den unge til informations- og åbent hus-arrangementer på relevante uddannelsessteder.
Vejlederne kan kontaktes på:
Adresse:
Kirkevangen 13
4281 Gørlev
Kontakt:
Telefon: 58 85 51 64
E-mail: kontoret@idraetsefterskolen.dk