Efter mange gode år på Gørlev Idrætsefterskole er tiden kommet til at sige tak og på gensyn til Laila Stenum, som nu går på pension.
Gennem årene har Laila været en vigtig del af skolens hverdag – både som engageret efterskolelærer og som en empatisk og omsorgsfuld kollega. Hun har mødt eleverne med nærvær, humor og tålmodighed, og mange har haft stor glæde af hendes støtte, gode råd og opmuntring undervejs.
Laila har i den grad sat tydelige spor på skolen og hos de mange unge mennesker såvel som kolleger, hun har mødt gennem tiden. Derfor vil vi gerne samle tidligere elever, kolleger, bestyrelse, familie og venner til en hyggelig afskedsreception, hvor vi kan sige tak og fejre hendes mange år på Gørlev Idrætsefterskole og ønske hende alt det bedste i det nye kapitel.
Afskedsreceptionen finder sted søndag d. 21. juni 2026 kl. 14.00-17.00 i vores springcenter. Invitationen ses lige her.







