Book en rundvisning på Gørlev Idrætsefterskole
Fra 2025 vil Efterskolernes Aften ikke længere blive afholdt på landets efterskoler. I stedet arrangerer vi en række aftener med rundvisning, så du kan opleve Gørlev Idrætsefterskole på en mere personlig måde.
Kom og mærk efterskolelivet
Overvejer du efterskole? En rundvisning er en fantastisk mulighed for at få et godt indblik i efterskolelivet. Du kan opleve elevernes værelser, idrætsfaciliteterne som hallen, spejlsalen og springcentret – og meget mere. Du kommer til at møde vores elever, som gerne besvarer dine spørgsmål.
Når du skal vælge en efterskole, er det vigtigt at finde et sted, der passer til dine interesser og værdier. Eleverne kan hjælpe dig med, hvad du bør overveje, så du kan vælge den efterskole, der føles som det rette match.
Tidspunkter
-
Mandag d. 3. februar
- Tirsdag d. 18. februar
- Onsdag d. 26. februar
-
Torsdag d. 6. marts
-
Mandag d. 10. marts
-
Tirsdag d. 18. marts
- Onsdag d. 26. marts
-
Torsdag d. 3. april
- Mandag d. 7. april
Ventelister og optagelse
Vi tilbyder 10. klasse på Gørlev Idrætsefterskole, men der er ventelister til de kommende skoleår:
- 2025/26
- 2026/27
- 2027/28
Vigtigt: Hvis dit barn ikke allerede er optaget eller står på ventelisten til de kommende skoleår, bedes I kontakte skolens kontor, inden I tilmelder jer en rundvisning. Læs mere om ventelister her og vores optagelsesprocedure her.
Sådan booker du en rundvisning
Der er krav om tilmelding for at deltage i en rundvisning. Det foregår via et spørgeskema, hvor du oplyser dine kontaktoplysninger og vælger et tidspunkt.
Når du har udfyldt spørgeskemaet, modtager du automatisk en kopi af dine svar via e-mail. Husk at tjekke din spammappe, da denne mail kan ende dér. Bemærk, at du ikke får yderligere bekræftelser på din tilmelding.
Spørgeskemaet finder du lige her.
Praktisk information
- Rundvisningen varer mellem 30 og 60 minutter, så afsæt gerne en time til besøget.
- Vi kan tage imod op til fire familier pr. tidspunkt, og tilmeldingsmulighederne lukker, når pladserne er fyldt.
- Vi anbefaler, at kun den kommende elev og forældrene deltager i rundvisningen.
☝️ Når du har udfyldt spørgeskemaet, så husk at sætte kryds i kalenderen!
Få en smagsprøve
Gørlev Idrætsefterskole ligger faktisk i en historisk bygning, der tidligere var et plejehjem. Her bor eleverne under samme tag på 2-4 mandsværelser tæt på fællesområder, køkken og spisesal.
Du kan se videoen og få en lille smagsprøve på Gørlev Idrætsefterskole set udefra.
Video: Simon Dalsgaard