Vi søger lærere og barselsvikar
På Gørlev Idrætsefterskole søger vi lærere pr. 1. august 2023. Der er to fuldtidsstillinger og et barselsvikariat.
Vi søger to lærere til undervisning i linjefagene spring og fodbold. Ligeledes søger vi en barselsvikar til linjefaget rytme. Barselsvikariatet er begrænset til perioden 1. august 2023 til 30. juni 2024.
Som linjefagslærer indgår man i et tæt samarbejde med de andre lærere. Faglighed og engagement er vigtige styrker for en linjefagslærer på vores efterskole, og vi lægger vægt på, at du har både praktisk og teoretisk baggrund. Idræt og glæden ved bevægelse er særdeles vigtigt for dannelsesarbejdet og fællesskabet på vores efterskole.
Udover undervisning i linjefagene så indeholder alle tre stillinger boglig undervisning i minimum et af fagene: dansk, engelsk og matematik.
I gymnastikfagene vil du samarbejde med kollegerne om planlægning af opvisningsprogram, udvikling af koreografier samt være med til at skabe motivation for eleverne i undervisningen.
Fuldtidsstilling
- Linjefaget spring
- Drengegymnastik
- Fællesgymnastik
- Minimum 1 bogligt fag
- Kontaktlærerfunktion
- Tilsyn
Fuldtidsstilling
- Linjefaget drengefodbold
- Linjefaget pigefodbold
- Minimum 1 bogligt fag
- Kontaktlærerfunktion
- Tilsyn
Barselsvikariat
- Linjefaget rytme
- Pigegymnastik
- Fællesgymnastik
- Minimum 1 bogligt fag
- Kontaktlærerfunktion
- Tilsyn
På Gørlev Idrætsefterskole kan du opleve
- 166 elever i 10. klasse
- dygtige, ansvarsbevidste og humørfyldte kolleger
- moderne fysiske rammer
- alle elever har to linjefag
- idræt er en central del af dannelsesarbejdet
- en attraktiv efterskole og arbejdsplads
- gode vilkår for både arbejdstid og løn
- eget kontor på skolen til fx forberedelse
Vi forventer, at
- du har lyst til at arbejde med vidunderlige, dejlige og bøvlede teenagere
- dine livsværdier harmonerer med efterskolens værdier: engagement, ansvarlighed, fællesskab og trivsel
- du prioriterer tydelig kommunikation
- du kan skabe en positiv ramme om et aktivt efterskoleliv
Ansøgningsfristen er torsdag d. 27. april 2023.
Send din ansøgning, dit CV og relevante bilag til forstander@idraetsefterskolen.dk
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag til fredag i uge 19.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Du er meget velkommen til at kontakte forstander Niels Skak Jensen 30 23 50 71 eller viceforstander Karen Ingerslev Studstrup 40 21 65 02.
Skolens værdigrundlag, beskrivelse af linjefag, gymnastik og andre informationer findes på vores hjemmeside www.idraetsefterskolen.dk eller på Facebook www.facebook.com/idraetsefterskolen.