Esther, 16 år.

Elev på Gørlev Idrætsefterskole årgang 2021/2022

Elevrådsrepræsentant 

Linjefag: Spring & badminton 

Af Esther Haudrum Larsen 

Året rinder mod sin ende. Vi har været elever på Gørlev idrætsefterskole i godt 5 måneder. Vi er allerede halvvejs med vores efterskoleår, selvom det til tider kan føles som om vi stadig befinder os i sensommeren og lige er startet. Vi har indtil videre været heldige. Vi har haft et helt normalt efterskoleophold. Ingen restriktioner. Ingen forsamlingsforbud eller mundbind. Vi har fået lov til at være helt almindelige efterskoleelever. Uden nogle forbehold får vi hver dag lov til at opleve den unikke følelse det er at være en del af et voksende fællesskab. Et fællesskab der kun bliver stærkere og tættere, jo længere tid der går.

Vi er den første årgang i to år uden Corona. Eller i hvert fald næsten. Det har for mange af os betydet, at vi sætter mere pris på at være her. At de små øjeblikke kan være lige så meget værd som de store.

Man ved aldrig hvornår det kan blive taget fra os, og de minder og bånd vi er i gang med at skabe sammen kan virke mere reelle og vigtige, end de ville have gjort for to år siden. På den måde tror jeg Corona kan påvirke vores efterskoleår på en positiv måde. Vi ved om nogen, at alt er midlertidigt. At vi skal nyde hvert minut og sekund.

I efteråret opførte vi vores første opvisning til Efterskolernes dag. En dag der for første gang i lang tid kunne foregå i den virkelige verden – i stedet for online. Stemningen, luften, og kicket det gav os at opvise for en hal fyldt med mennesker var en ny følelse for mange af os. At skulle præstere for venner, familie og fremtidige elever lagde et kæmpe pres på vores skuldre. Et pres jeg vil mene vi levede op til. Den specielle følelse opvisningen gav os, samtidig med en styrkelse af vores sammenhold og fællesskab, var noget helt særligt at opleve. Selvom det kun var en forsmag på alle de opvisninger vi skal rundt på Sjælland og turnere med til foråret, tror jeg altid, at denne opvisning vil være noget specielt for os. Det var første gang vi fik lov til at vise, at vi er en større enhed i stedet for mange små.

Udover Efterskolernes dag har vi i løbet af det første halvår nået at opleve meget. Vi havde i september den såkaldte ”September emneuge”. Ugen var delt i to. Den første del bestod af, at vi skruede tiden 150 år tilbage. Her skulle vi først lære folkedans og efterfølgende afholdt vi på en gård udenfor Slagelse Farmergames og Høstfest.  Det kan måske lyde en smule specielt at tilbringe et lille døgn på en gård imens man er iklædt folkedanserdragter og leger bondemænd. Men igen gør det at være på efterskole, samt et fællesskab du aldrig vil få andre steder, noget helt specielt. Et arrangement du aldrig ville have fundet sjovt før bliver pludselig til en oplevelse du vil huske tilbage på resten af dit liv. Vi sluttede ugen af med ”find selv hjem turen”. Her blev vi i små grupper sat af på de vestsjællandske landeveje kun med et kort, oppakning og et trangia-sæt. Her fik vi godt et døgn til at finde tilbage til Gørlev. Selvom det krævede blod, sved og tårer at gennemføre den 30-35 kilometers gåtur, gjorde vi det. Endnu en ting ud af mange vi aldrig i vores vildeste fantasi havde forestillet os vi kunne gennemføre. Men vi gennemførte det sammen.

.

I slutningen af november kom dagen, hvor vi skulle skifte værelser for første gang. Eftersom vi havde boet på de gamle værelser i godt fire måneder, var der blandede følelser omkring værelsesskiftet. Man skulle indstille sig på at rykke væk fra den trygge base man havde bygget op de første måneder, og samtidig prøve at se på skiftet på en positiv måde. Vi skulle altså omstille vores mindset til en ”ny” hverdag med nye udfordringer, mennesker og rutiner. Derfor reagerede vi også forskelligt på skiftet, da vi er forskellige mennesker med forskellige tryghedsbehov. Tiden efter værelsesskiftet har derfor også skulle bruges på at finde sig til rette i en ny tilstedeværelse på skolen, og mange arbejder stadig på at finde helt ro i det nye. Overordnet har værelsesskiftet dog været en positiv ting, da vi har fået en ny mulighed for at lære flere bedre at kende.

Selvom Corona ikke har fået lov til at præge vores efterskoleår, er vi alligevel sendt afsted på forlænget juleferie. Vi har indtil videre udsigt til hvad der forhåbentligt kun er et par dages onlineskole. Ordet ”forlænget juleferie” kan dog stadig godt give lidt dårlige minder. Sidste år blev en uge til 4 måneder og frygten for, at Corona også skal have lov til at påvirke vores efterskoleår kan til tider komme snigende. Vi tror og håber på, at det kun er et par dage vi skal sidde bag skærmen. At det bare er det det kræver for, at vi kan komme tilbage og resten af året kan blive Corona-frit. At 2022 vil give os mange flere oplevelser og minder. Et endnu stærkere fællesskab. Vi hverken kan eller vil bremses nu. Vi er kun lige begyndt.