Af Emilie Wittrup Holm & Emma Agersø Nielsen

Elever på Gørlev Idrætsefterskole årgang 2021/2022

Linjefag: Emilie: Badminton & Spring, Emma: Dans & Håndbold

Vi står forventningsfulde med blikket rettet ned på gulvet, inden musikken starter, og vi som én enhed for første gang skal præstere. Musikken begynder, adrenalinen pumper og en hal fyldt med mennesker møder vores blikke, da seriens første trin går i gang. Opbakningen fra publikum overdøvede nervøsiteten, og før vi vidste af det, havde vi været igennem 9 forskellige serier og springsekvenser, som sammen udgør vores elevholds opvisning.

De sidste mange måneder, er blevet brugt på intensiv træning, som har ledt frem til netop den følelse af, at stå foran et publikum og fremvise noget man i fælleskab har brugt mange timer og kræfter på. Det hele startede i efteråret, hvor vi på vores linjefag blev introduceret til nye serier, der skulle indgå i opvisningen. Danse-, rytme- og springlinjen har hver især deres egen serie, som de har lagt meget tid og energi i. Derudover er pige-, drenge- og fællesgymnastiktimerne også blevet brugt på at øve fejesving, strakte arme og stå på lige rækker.

Sidst i februar havde vi 3 gymnastikemnedage, hvor fokusset var på at sætte hele opvisningen sammen og øve overgange. Det var 3 hårde, men sjove dage, hvor vi fik sved på panden og vores koncentration blev sat på prøve. Det var også de dage, hvor vi kunne mærke, at vi rykkede os hen imod målet, og vi gik fra at have mange bolde i luften til at være ét fuldendt fællesskab.

For mange af os var det en ny følelse at skulle stå på gulvet foran familie og venner for første gang. At skulle præstere for venner, familie og en hal fyldt med nye ansigter, lagde et kæmpe pres på vores skuldre, samtidig med at det gav et kick for at yde sit bedste.

At skulle lave en opvisning med 153 elever, er en lang proces, der kræver meget af en. Selvom vi på Gørlev Idrætsefterskole, har 3 timers gymnastik om ugen, så fylder de andre linjefag mindst lige så meget. Mange starter på skolen uden nogle form for gymnastiskerfaring, men det sætter ikke en stopper for ambitionerne og forventninger til os. Mange startede fra scratch, og det har krævet en individuel indsats fra alle, hvilket til tider har taget hårdt på en, fordi det sommetider har været svært at se vejen frem til målet. Men da vi en fredag eftermiddag for første gang kørte hele opvisningen igennem i vores egen hal, var det en fed følelse af, at vi havde lært alt det vi skulle nå til tiden, og vi var klar til at køre Sjælland rundt og fremføre vores opvisning.

Så godt som vi nu troede, at vi var klar til at tage forskellige haller og foreninger med storm, stødte vi på et stort problem før det hele overhovedet var begyndt. Vores opvisningstøj kunne ikke komme ud af Ukraine, og lærerne skulle tænke hurtigt for at finde en ny løsning. I de to første opvisninger måtte vi derfor gå på gulvet iført plan B. Selvom vi ikke var iført vores ”rigtige” opvisningstøj, ændrede det ikke på stemningen og sammenholdet vi havde på gulvet.

Opvisning i Hillerød d. 5 marts iført blå top og blå shorts. 

De gule og grønne dragter nåede heldigvis frem til tredje opvisning i Kalundborg, hvor hallen var fyldt med venner, familie og gamle elever.

Vi har tournéret rundt i forskellige byer på Sjælland og optrådt for mange tusindende af mennesker. I denne opvisningsperiode har der været fuld fart på, knap så meget søvn, men heldigvis har der stadig været plads til, at vi kunne hygge os på skolen og til og fra opvisningerne.

I weekenderne har vi været tidligt oppe og klar til at tage afsted med busserne. Busturerne blev brugt på alt fra hårfletning og middagslure til høj musik og sjove stunder, hvilket var med til at få humøret helt i top, inden vi gik på gulvet.

Fra opvisning til opvisning har vi kunne mærke, at vi har udviklet os og er blevet bedre. Vi er blevet mere trygge i serierne, og har derfor fået mere overskud til at kigge op, smile og nyde publikums begejstring. Det er fedt at stå på gulvet og vide, at man har fuldstændig styr på serierne og samtidig vide, at ens kammarater også føler sig tilpasse og gør deres bedste.

Opvisning i Hvalsø d. 26 marts iført opvisningstøj

Det har været en hel speciel følelse at få øje på sin familie blandt publikum, og det gav en ekstra energi at vide, at nogle havde øjnene ekstra meget rettet mod en.

Vi er nu ved vejs ende og færdige med opvisningerne. Det har været en fed og anderledes oplevelse at få med i bagagen. Vi har rykket os meget, fra vi startede tilbage i efteråret, og det har været med til at udvikle os individuelt, men vigtigst af alt har det styrket vores sammenhold og fællesskab som efterskoleelver.

Når jeg bliver til os.