Billedet viser tallet 25. Tallet er guldfarvet.

I anledning af, at Helle Christensen har 25 års jubilæum, afholder Gørlev Idrætsefterskole reception.

Det foregår fredag d. 1. april 2022 kl. 14.30-17.00 i spisesalen på vores efterskole.

 

Februar

Den sidste fredag i måneden har vi haft en generalprøve sammen med eleverne på Vestsjællands Idrætsefterskole. Det var et lukket arrangement, hvilket betød, at der ikke var adgang for gæster.

Marts

Især marts måned står i gymnastikkens tegn. Der skal nemlig laves gymnastikopvisning i alle weekender i denne måned.

April

I begyndelsen af april måned er der tre opvisninger på programmet. Når vi skal til Antvorskov Hallen i Slagelse, så er der også tale om et lukket arrangement. Det samme gør sig gældende, når vi får besøg af de kommende elever og deres forældre.

Juni

De sidste to skoleår har vi haft glæde af at kunne invitere forældre, søskende og bedsteforældre til en udendørs gymnastikopvisning her på efterskolen. Det gør vi igen i uge 25, men tidspunktet er ikke fastlagt endnu.

Billedet er et luftfoto af Gørlev Idrætsefterskole.

Opdateret d. 15. marts.

Der er lukket for tilmeldinger til rundvisning i marts måned.

 

Det er snart muligt at komme på besøg og få en rundvisning. Vi har planlagt nogle aftener i marts måned, hvor vores elever gerne vil give en rundvisning.

Vi opfordrer til, at det kun er den kommende elev og forældrene, der kommer på besøg og får en rundvisning.

Tidspunkter

  • Onsdag d. 2. marts
  • Tirsdag d. 8. marts
  • Torsdag d. 10. marts
  • Mandag d. 14. marts
  • Onsdag d. 16. marts
  • Torsdag d. 31. marts

Tilmelding

Der er krav om tilmelding til en rundvisning på vores efterskole.

Tilmelding sker via et spørgeskema. Linket er fjernet, fordi der er lukket for tilmelding.

Til hvert tidspunkt kan tre familier komme på besøg. Derfor vil den enkelte svarmulighed ikke være tilgængelig, når det antal er nået.

Når spørgeskemaet er udfyldt og sendt, får I en svarkvittering på den mailadresse, der bliver oplyst. Det hænder, at disse mails havner i spamfilteret, så det skal I være opmærksomme på.

Tid

I skal regne med, at en rundvisning tager 30-60 minutter. Det er derfor en god idé at afsætte 1 time til besøget på vores efterskole.

Ventelister

Der er ventelister til de kommende skoleår.
2022/2023: Vi beder jer ringe til kontoret, inden I tilmelder jer til rundvisning, hvis jeres barn endnu ikke er tilmeldt og står på ventelisten.
2023/2024: Vi beder jer ringe til kontoret, inden I tilmelder jer til rundvisning, hvis jeres barn endnu ikke er tilmeldt og står på ventelisten.
2024/2025: Ventelisterne er korte, og der er gode chancer for at blive optaget til dette skoleår på et senere tidspunkt.

Lige nu er det vigtigste for os at prioritere efterskolelivet for vores elever, der snart kan komme tilbage til skolen.

Vi vil glæde os til at få besøg, og vi vil allerhelst vise vores efterskole frem, når vi kan byde velkommen her og ikke på en skærm. Derfor afholder vi ikke besøgsdage før vinterferien og heller ikke virtuelle rundvisninger og lignende.

Så snart vi er klar med nogle datoer, så laver vi opslag på Facebook, og det vil også fremgå af seneste nyt her på hjemmesiden.

Efterskoleforeningen har besluttet at aflyse det fælles fysiske arrangement onsdag d. 12. januar. I stedet afholdes ‘efterskolernes besøgsdage’.

Vi vil snarest muligt planlægge tidspunkter, hvor man kan komme på besøg på Gørlev Idrætsefterskole. På nuværende tidspunkt forventer vi, at der bliver krav om tilmelding, så vi kan passe godt på hinanden.

Hold øje med nyheder her på hjemmesiden og opslag på Facebook.

Endelig kom dagen, hvor vi kunne vi slå dørene op og invitere til åbent hus på Gørlev Idrætsefterskole. Det skete søndag d. 26. september, hvor der blev afholdt Efterskolernes Dag.

Det var en rigtig dejlig eftermiddag her i Gørlev, og vores elever fik vist deres efterskole frem for de mange besøgende, som kom forbi for at opleve efterskolelivet og mærke stemningen. Vores elever er de bedste ambassadører, som vi har, og netop denne dag skulle de lave deres allerførste gymnastikopvisning for et stort publikum.

Hos os er undervisningen i gymnastik meget vigtig for fællesskabet blandt eleverne, og alle elever har fællesgymnastik på skemaet. Her er de sammen om at øve sig, lære nyt og gøre sig umage. Det var ret spændende at kunne se resultatet af det, der er blevet arbejdet med i fagene fællesgymnastik samt drenge- og pigegymnastik, siden eleverne startede på efterskolen i august.

Tak til alle jer som kom til Efterskolernes Dag i Gørlev!

Traditionen tro er det i løbet af september måned, at vores såkaldte septemberemneuge løber af stabelen. Fra tirsdag til fredag i 37 var der noget andet på skemaet end det, som eleverne er vant til, for de skulle blandt andet danse folkedans, spille banko og prøve kræfter med forskellige farmergames.

Noget af det helt særlige ved septemberemneugen er “find-selv-hjem-turen”. Faktisk er den tur en tradition, der er omkring 25 år gammel hos os i Gørlev.

Alle elever blev tilfældigt inddelt på 33 mindre hold. Alle holdene blev transporteret afsted fra Gørlev torsdag kl. 10.00 med bus. Herefter blev de sat af, på 33 forskellige steder, i en radius af omkring 35 km fra Gørlev. Ved afsætningen fik eleverne udleveret et kort over Vestsjælland. Beskeden til eleverne var, at alle hold skulle være tilbage på Gørlev Idrætsefterskole fredag mellem kl. 11.00 og 12.00. Ud over deres egen personlige udrustning medbragte eleverne trangiasæt (til madlavning), presenning (til at sove under) samt penge og madvarer. 

Det var en udfordring at være et døgn på egen hånd. At skulle klare tingene selv. Det er en sund erfaring at kunne konstatere, at selvfølgelig kan man det. Det er med til at give robusthed fremover. 

Vi havde en virkelig hyggelig men også lærerig uge, hvor alle elever i den grad fik én på opleveren – både ude og hjemme.

 

Søndag d. 26. september kl.13.00-17.00 holder alle landets efterskoler åbent hus, for netop den søndag er det Efterskolernes Dag. På Gørlev Idrætsefterskole har vi sørget for et godt program, hvor der er rig mulighed for at se vores efterskole, mærke stemningen og opleve efterskolelivet.

For at I ikke skal køre forgæves for at besøge os, så vil vi informere om de to kommende skoleår:
Der er fyldt op til skoleåret 22/23, og der er lange ventelister for både drenge og piger. Chancen for at få en plads inden skolestart er desværre minimal.

Til skoleåret 23/24 er der også ventelister for både drenge og piger. Her gælder det, at der er en god chance for at få en plads inden skolestart, hvis man bliver tilmeldt og skrevet på ventelisten nu.

Vi glæder os helt vildt til at få besøg til Efterskolernes Dag!